HAMLET

Et værested for unge i Aarhus

ET VÆRESTED FOR UNGE

Vi skaber rammerne for socialt samvær

Er Hamlet noget for mig?
  • Har du svært ved at lære nye mennesker at kende?
  • Er du mellem 18 og 35 år?
  • Kan du lide at hygge dig med andre?
 

Så kom i Hamlet og hyg dig med os!

Vi laver mad sammen, spiller og snakker – og alt er selvfølgelig gratis.

Vi har åbent hver torsdag og fredag fra kl. 17:30 – 21:45*. Ring på 86 13 13 42 eller mød op i Hamlet mellem 17:30-18:15, hvis du ønsker at spise med. 

*Med undtagelse af enkelte dage. Se vagtplan for åbningstider.

BLIV FRIVILLIG

I Hamlet Aarhus

Har du lyst til at gøre en forskel for ensomme unge i Aarhus?

Så kom og vær med til at skabe et fællesskab, hvor hygge er nøgleordet.

Som frivillig får du muligheden for at gøre en forskel for andre og for at styrke dit CV og dine kompetencer.

Du skal være 20+ og være klar på at have én vagt hver 4. uge fra ca. 17.15 – 22.00. Vi arbejder ud fra et evangelisk-luthersk menneskesyn, som du derfor også skal kunne arbejde ud fra.

Skriv en besked til os i kontaktformularen, hvis du ønsker at høre mere om muligheden.

STØT HAMLET

Vi har brug for din hjælp!

For at kunne skabe de bedste rammer for brugerne af Hamlet, har vi brug for din hjælp!

Da alle i Hamlet arbejder frivilligt, går din donation ubeskåret til mad, spil og diverse aktiviteter.

Hvis du ønsker at støtte Hamlet til dette formål, kan du donere hvilket som helst beløb til nedenstående oplysninger.

Reg. nr.: 9682
Konto nr.: 0000158364

Som registreret gavegiver i Indre Mission er din gave til Hamlet fradragsberettiget.
Du skal blot have et givernummer fra Indre Mission, og skrive dette ved overførsel.
Du kan få et givernummer ved at ringe til økonomiafdelingen på 75 92 61 00 eller ved at skrive til dem på oekonomi@imh.dk

Man behøver ikke have nogen ydeligere interesse i/kontakt til Indre Mission for at få et givernummer eller for at støtte Hamlet.

Et givernummer er blot for at man kan få fradrag for sin gave, da Indre Mission indberetter til SKAT på vegne af Hamlet.

Man støtter derfor IKKE Indre Mission eller andre kirkelige formål ved at give en donation til Hamlet, og det er ikke påkrævet at have en givernummer fra Indre Mission for at støtte Hamlet.

FIND OS HER

Nørre Allé 30 ved siden af Café Gallo

Et værested for unge, hvor ensomhed ikke er et tabu

Ensomhed er ikke kun noget, du oplever. Det er der mange mennesker i Danmark både ung som ældre, der oplever. Men, det er ikke noget, man snakker så højt om. Det ønsker vi at gøre noget ved, og inviterer derfor ensomme unge i Århus indenfor, hvis de har lyst til at bryde ud af ensomheden sammen med andre, der ved, hvordan ensomhed føles, og hvor svært det er at bryde ud af det… Klik “Læs mere”

Vi gør vores bedste for at understrege, at du ikke er alene, og at der også er venner til dig. De findes måske endda hos os. Vi byder nemlig alle typer af mennesker indenfor og dømmer ikke på, hvordan man er.

Bank derfor gerne på – så lukker vi op og byder dig indenfor.

Vær sammen med andre ensomme unge i Århus

Er du ung i Århus? Vil du gerne lære nogle nye mennesker at kende, men ved du ikke, hvordan du gør det? Og vil du gerne være med i et fællesskab? Hos Hamlet Aarhus ved vi, at ensomhed kan føles som en boble, hvor det føles som om, at du står og kigger på en verden, du ikke er en del af. Men, det er ikke sådan, det er at være hos Hamlet. For her sørger vi for, at alle er med, og at alle har det godt.

Det er okay at være ensom ung, da det kan ramme os alle. Men er du klar til at bryde ud af ensomheden og møde andre unge, der ved, hvordan du har det, er du velkommen hos Hamlet Aarhus. Her kan du nemlig i dit helt eget tempo ryste ensomheden af dig sammen med andre unge mennesker, imens I spiller, laver mad og snakker.

Du bliver med andre ord en del af et fællesskab.

Få et ugentligt frirum hos Værestedet Hamlet Aarhus

Når du kommer hos Hamlet, får du et værested for unge, hvor der absolut ingen forventninger eller pres er til dig. Det er ikke vigtigt, hvor mange venner du har, eller hvor travl din kalender er. Der er desuden heller ikke nogen forventning om, at du møder op med det største smil, du har.

I stedet er hyggelige ting såsom brætspil, fællesspisning og filmaftener i fokus, hvor du i dit eget tempo kan lære andre unge mennesker at kende. Der er plads til dig, selvom du måske ikke har den bedste dag – men håbet er, at vi kan vende den dårlige dag om til en god ved hjælp af samtale og hyggeligt samvær.

Du behøver ikke fortælle vidt og bredt om, hvem du er, eller hvordan din situation er. Det er noget, du helt selv bestemmer, og som du over tid kan åbne op for – hvis du har lyst.

Vi tager godt imod dig

Det er ikke nemt at erkende, at man føler sig ensom. Har du derfor gjort det, og har du taget dig mod tid at ville kontakte os, er du kommet rigtig langt.

Det er vigtigt for os at fortælle, at vi tager godt imod dig, når du møder op hos os første gang. Derfor må du også meget gerne møde op lidt før, så de frivillige kan tage en snak med dig om, hvordan værestedet er, hvad vi laver, og om Hamlet er det rette for dig. Det er en snak, du skal tage alene med de frivillige. Det er helt trygt, og noget vi gør for at sikre os, at du får den bedst mulige start hos os.

Finder vi sammen ud af, at Hamlet Aarhus er lige noget for dig, forventer vi ikke, at du tropper op hver torsdag eller fredag. Du møder op, når du har lyst og overskud til at være sammen med de andre unge.

Men, vi bliver selvfølgelig glad for at se dig, hvis du har lyst til at møde op så ofte som muligt.

Er Værestedet Hamlet noget for alle ensomme unge i Århus?

Hos Hamlet Aarhus vil vi gerne tage imod så mange ensomme unge som muligt. Men, vi kan ikke tage imod alle unge, da det ikke er alle udfordringer, vores frivillige er klædt på til at håndtere. Er du derfor ung i Århus med en svær psykisk sygdom, der ikke er velbehandlet, kan du ikke komme i Hamlet Aarhus.

Som værested kan vi heller ikke hjælpe unge, der har et misbrug af enten stoffer eller alkohol.

Med det sagt kan du som ensom ung godt have andre udfordringer eller diagnoser udover ensomheden. De skal dog være af en karakter og størrelse, at det ikke forstyrrer dine muligheder for at deltage i samværet sammen med de andre unge.

Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt vi er det rette værested for ensomme unge i Århus for dig, er du velkommen til at kontakte os på telefon 83 13 13 42 (torsdag-fredag mellem 17.30 og 22.00) eller benytte vores kontaktformular.

Et gratis værested for unge i Aarhus

Det koster ikke noget at bryde ud af ensomheden hos Hamlet i Aarhus. Vi er en frivillig social organisation, hvor det er ganske gratis at møde op – også selvom du gerne vil spise med eller se film sammen med os.

Vi ønsker ikke, at økonomien skal være det, der holder dig tilbage fra at møde nogle nye mennesker og starte på en frisk med andre, der har samme udgangspunkt som dig. Det kan være, vi nogle gange laver nogle arrangementer ud af huset såsom bowling eller biografen, hvor det koster en lille smule at være med. Men, det giver vi besked om i kalenderen eller på vores sociale medier, så du har mulighed for at se, om det er noget, du kan deltage i.

Ellers er udgangspunktet, at vi er på værestedet og finder på aktiviteter, der kan udføres i de hyggelige rammer, vi har sat op.

Hvorfor kaldes det for et værested?

Hos Hamlet i Aarhus møder du andre ligesindede unge og laver aktiviteter sammen med dem. Du kan derfor møde op, og være den du er, mens du møder andre mennesker. Du må selvfølgelig også gerne have nogle perioder, hvor du sidder for dig selv, hvis du har brug for det. Men, vi håber at du kommer for at være sammen med de andre og dermed aktivt deltage i fællesskabet.

Hamlet er derfor på sin vis også et sted, hvor du kan øve dig i at være sammen med andre unge og skabe relationer. Det er et rart sted at øve sig i det, da der ingen mobning er, ligesom der er plads til at være anderledes.

Er du derfor ung i Århus og har nogle udfordringer med ensomhed, er vores værested oplagt for dig.                 

Det skal være sjovt at være ung i Århus

Århus er i høj grad ungdommens by.  Har du ikke et netværk, du kan nyde byen og dens muligheder sammen med, er der en stor chance for, at det kommer til at ske, når du møder op hos os. Det er ikke en forventning, men det er et håb, at du finder en eller flere unge, som du har lyst til at mødes med udenfor værestedet en gang imellem.

Som ensom ung er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Men kommer du her jævnligt, hvis du har overskuddet til det, og er du aktivt deltagende, kommer det hele af sig selv.

Som værested håber vi, at vi kan give dig troen tilbage på dig selv, og gøre dig bevidst om, at du er god nok, som du er. For det er netop det, der er fundamentet for, at du kan komme til at have det godt og trygt i samværet med andre unge mennesker og udvikle venskaber.

Et ud af mange gode væresteder i Århus

Der er mange væresteder i Århus for ensomme unge, så hvorfor vælge Hamlet? Vi ønsker egentligt ikke, at du skal vælge mellem os eller andre væresteder i Århus såsom Plexus Århus bare for at nævne et. Som ensom ung skal det være dig helt frit for, hvor du har lyst til at være. Derfor vil vi ikke give dig en salgstale om, hvorfor du skal være os til eller de andre fra – for fælles for os og de andre væresteder i Århus er, at vi er her for dig.

Vi ønsker alle at give dig en hverdag, hvor du i højere grad vågner med et smil på læben og glæder dig til det, du skal, frem for at være nervøs for, om du mon bliver set eller hørt.

Har du derfor også lyst til at prøve at være hos forskellige væresteder i Århus for at se, hvor du passer bedst ind, eller hvor du hygger dig mest, er det ikke noget, vi stiller spørgsmål til eller undrer os over. Vi byder dig stadig velkommen, hvis du også kommer hos Plexus i Århus.

Når alt dette så er sagt, synes vi selv, at vi er et rigtig skønt sted at være og et godt værested for unge. Der kommer nogle søde unge mennesker hos vores værested, og vores frivillige er smilende og dygtige til at få alle til at føle sig velkommen. De er også unge mennesker og har kendskab til, hvordan ensomhed føles. De presser dig derfor ikke, men hjælper dig godt ind i fællesskabet med de andre.

Mangler du derfor et værested for ensomme unge i Århus, der gør netop dette, og som på en naturlig måde hjælper dig i gang med at snakke med andre unge mennesker, er vi ret sikre på, at du vil føle dig godt tilpas hos os. Det foregår alt sammen i rolige rammer, så der er plads til alle.

Mød op og se, om Værestedet Hamlet Aarhus er noget for dig

Det hele starter med, at du træder ind over dørtærsklen. Når du først har gjort det, kommer alt det andet til at virke meget nemmere. Det føles måske ikke sådan lige nu, men når du møder det ene smil efter det andet og nogle mennesker, der er nysgerrige på at lære dig at kende og give dig nogle trygge rammer, giver det lyst til mere.

Vi håber derfor, vi har givet dig en lyst til at møde op hos os og møde de unge mennesker og frivillige, der uge efter uge sætter nogle hyggelige og afslappede rammer og bare er. De frivillige tager gerne en snak med dig bagefter om din oplevelse af værestedet, så du også næste gang føler dig helt tryg ved at komme her.

Hvornår du dukker op igen, er helt op til dig – og vi stiller ingen spørgsmålstegn, hvis du har perioder, hvor du har brug for at trække stikket eller af andre årsager måske ikke har lyst til at dukke op. Når du er klar til at være sammen med de andre ensomme unge i Århus og frivillige, står vi klar til at tage imod dig.

Ensom ung i Århus? Følg med på vores Facebookgruppe

Som ensom ung i Århus, der har lyst til at være med i vores fællesskab, kan du anmode om at blive medlem i vores Facebookgruppe. Det er en privat Facebookgruppe, hvor kun andre ensomme unge i Århus, der kommer hos os, er medlem. Klassekammerater eller andre kan derfor ikke se, du er medlem.

På Facebookgruppen giver vi besked om åbningsdage, aktiviteter og andet, der er vigtigt i forhold til at være en del af fællesskabet i Hamlet.

Skal vi derfor ud at gå en tur i vintervejret eller se en god film i biografen, hvor det enten kræver ekstra varmt tøj eller nogle penge for at være med, kan du få besked om det her. På denne måde ved du også altid, hvad der skal foregå, og hvad du kan forvente, inden du træder over dørtærsklen.

Vi håber, du har lyst til at være en del af vores fællesskab eller at høre nærmere om det.

Vi er altid parat til at tage en snak med dig.